...
Case af 7K Media

En identitet der sætter samtalen i centrum

Fredericia Talks

Udfordring

Fredericia Talks er Business Fredericias platform for inspiration, netværk og viden. Eventet samler erhvervsliv, offentlige aktører og andre interesserede omkring aktuelle emner, der har betydning for virksomhederne og områdets fremtid.

Fredericia Talks var allerede blevet afprøvet én gang, men uden en selvstændig grafisk identitet. Da Business Fredericia ønskede at gøre eventet til en tilbagevendende begivenhed, opstod behovet for et tydeligt og genkendeligt visuelt univers. Identiteten skulle kunne rumme skiftende temaer som digitalisering, AI, grøn omstilling og globale forandringer. Samtidig skulle den have sit eget udtryk uden at miste forbindelsen til Business Fredericia.

Løsning

For Business Fredericia har vi udviklet et logo og en samlet visuel identitet, hvor taleboblen under ordet “TALKS” er det centrale element. Taleboblen symboliserer dialog, åbenhed og nye perspektiver og understøttes af sloganet “Let’s talk together!”. Det afspejler eventets ambition om at skabe samtaler på tværs af brancher, fagligheder og interesser. Identiteten tager afsæt i Business Fredericias farver og typografi. De blå nuancer signalerer professionalisme og troværdighed, mens den grønne farve tilfører energi. De karakteristiske kugleformede figurer fra Business Fredericias logo er også integreret, så de to identiteter får en tydelig visuel forbindelse.

En identitet på tværs af platforme

Opgaven har blandt andet omfattet:

  • Logo og grafisk brandguide
  • Invitation som A4-flyer
  • Grafik til sociale medier og nyhedsbreve
  • Webbannere og digitale annoncer
  • Annoncer til lokalaviser
  • Grafik til LED-pyloner
  • PowerPoint-skabelon til eventets præsentationer

Identiteten blev lanceret ved Fredericia Talks 2025 og videreføres i 2026. Den har dermed skabt en fast og genkendelig ramme, som kan tilpasses nye temaer og programmer fra år til år. I dag er Fredericia Talks en tilbagevendende begivenhed, der tiltrækker deltagere fra hele Trekantområdet.

Har du 30 minutter?

Få gratis sparring på din markedsføring, branding eller hjemmeside.
Book et uforpligtende møde – vi tager den over telefon eller på Teams.