Du har slået en stilling op. Lønnen er god, kantineordningen er i top, og I har endda fredagsbar. Alligevel er indbakken enten tom, eller også er ansøgerne ikke helt på det niveau, du havde håbet.
Hvorfor? Svaret ligger ofte et sted, mange ledere overser, når de tænker rekruttering: I jeres Employer Branding.
Få indlægget læst op: Nyttig viden i lydformat
Vil du hellere lytte end læse? Vi tilbyder nu oplæsning af vores blogindlæg, så du kan tage inspirationen med på farten – i bilen, på gåturen eller mellem møder.
Mange tror fejlagtigt, at Employer Branding er en kompleks disciplin, der kun hører hjemme i store koncerner med gigantiske HR-afdelinger. Men i virkeligheden handler det “bare” om jeres omdømme som arbejdsplads. Og i 2025 opfører jobsøgere sig præcis som kunder: De researcher dig, længe før de overvejer at kontakte dig.
Hvis det billede, de møder online, ikke stemmer overens med den virksomhed, I påstår at være, scroller de videre til konkurrenten.
Vi er ikke HR-konsulenter – vi er kommunikatører
Lad os lige få én ting på det rene: Hos 7K Media er vi ikke eksperter i HR. Vi ved ikke noget om ansættelseskontrakter, MUS-samtaler eller den rette pensionsordning. Det er der andre, der er verdensmestre i.
Men vi ved noget om kommunikation, signaler og branding. Og det er præcis her, fundamentet for stærk Employer Branding bliver lagt.
Vi ved, at når en virksomhed siger, de er “innovative og fremtidsorienterede” i jobopslaget, men deres hjemmeside ligner noget fra 2012, og deres seneste opslag på sociale medier er 8 måneder gammelt… så opstår der en kognitiv dissonans hos ansøgeren. De tror simpelthen ikke på jer.
Det er her, marketing og HR smelter sammen. Din markedsføring skal ikke kun sælge dine varer; den skal sælge din arbejdsplads.
Den “usynlige” ansøgning
Forestil dig en dygtig ingeniør eller en skarp projektleder. De sidder måske i et job, men er nysgerrige på noget nyt. De ser jeres opslag. Det lyder spændende.
Hvad er det første, de gør? De googler jer.
Hvis de lander på en hjemmeside, der roder, er langsom eller visuelt uambitiøs, drager de ubevidst en konklusion om jeres virksomhedskultur: “Her er der nok tungt at arbejde. De er nok bagud på teknologi. Der er nok ikke styr på processerne.”
De sender aldrig en ansøgning. Du får aldrig at vide, at du gik glip af dem. Det er her, manglende Employer Branding koster dyrt på bundlinjen.
Den vigtigste indsats sker mellem jobopslagene
Men problemet stikker dybere endnu. I “gamle dage” slog man en stilling op, når man manglede hænder, og så væltede det ind med ansøgninger. Sådan fungerer virkeligheden ikke længere.
Vi må bare erkende, at vi ikke har uanede mængder af ledige ressourcer stående på hylderne i Danmark. De dygtigste specialister og ledere er allerede i job. De sidder ikke og opdaterer Jobnet hver søndag.
Derfor er stærk Employer Branding ikke en kampagne, man tænder for, når en medarbejder siger op. Det er en konstant tilstand.
I skal være et så attraktivt (“lækkert”) sted at arbejde, at I løbende får uopfordrede henvendelser – også når I ikke søger. Målet er at plante et frø hos drømmekandidaten, så I er de første, de tænker på, den dag de bliver mætte i deres nuværende job. Hvis I først begynder at polere jeres omdømme, den dag I står med en kritisk, ledig stol, er I allerede bagud på point.
3 steder hvor dit brand afgør rekrutteringen
Hvis du vil tiltrække de bedste, skal dit “udstillingsvindue” være lige så skarpt over for ansøgere som over for kunder. Her er tre kommunikative greb, der styrker jeres Employer Branding her og nu:
- Visuel Identitet er lig med professionalisme Dygtige folk vil arbejde sammen med andre dygtige folk. Hvis jeres grafiske udtryk, logo og præsentationer ser amatøragtige ud, signalerer det, at I går på kompromis med kvaliteten. En skarp visuel identitet signalerer derimod overskud og orden i penalhuset.
- Hjemmesiden skal vise mennesker, ikke kun maskiner Mange B2B-virksomheder viser billeder af deres produkter eller produktionshaller. Det er fint for kunderne. Men ansøgeren leder efter kollegaer. Er der billeder af rigtige mennesker på jeres “Om os”-side? Kan man mærke kulturen? Hvis alt er stock-fotos af modeller i jakkesæt, virker I upersonlige.
- Den røde tråd mellem jobopslag og virkelighed Hvis I skriver, at I er en “moderne arbejdsplads med højt til loftet”, skal det kunne ses på jeres platforme. Bruger I et moderne sprog? Er I til stede på LinkedIn med relevant indhold? Jeres digitale adfærd er beviset på jeres kultur.
Skal vi pudse jeres spejlbillede?
Vi kan ikke hjælpe jer med at skrive ansættelseskontrakten. Men vi kan hjælpe jer med at se ud og lyde som den attraktive virksomhed, I rent faktisk er. Det handler om at sikre, at når drømmekandidaten googler jer, så tænker de: “Wow, dem vil jeg gerne være en del af.”
Skal vi kigge på, hvilke signaler I sender?